Black Oak Taffel

Black Oak Taffel

Produktet er udsolgt.

400 DKK

Produkt

Black Oak Taffel Aquavit - 2020

 

Alkoholstyrke

Cask Strenght / Single Cask – 48 % vol.

 

Master Distiller

Lasse ôznek

 

Alkoholbase
Roesukker og hvede

 

Produktionsantal
Limited Edition – 410 flasker

 

Producent
Copenhagen Distillery

 

Produktbeskrivelse

Black Oak Taffel er en 2 år gammel fadlagret taffelakvavit med fart på. Det er i sin grundform en klassisk taffelakvavit med store mængder kommen, men der er tilført en snert af roebrændevin for at give fadet modstand.

 

Ingredienser

Kommen, citronskal, sukkerroedestillat, hvedesprit.

 

Serveringsforslag

Black Oak Taffel er civiliseret og voksen spiritus. Kraftig på både smag og alkohol, men sødt, blødt og rundt. Server med kraftige oste eller mørk chokolade og kaffe sidst på aftenen.

 

Historien bag Black Taffel

C022 er et gammelt bourbon fad (200 liter) som efterfølgende har været fyldt med roebrændevin i 3 år på Aqua Vitae på Sydfyn. Fadet ankom til destilleriet med udviklingschef Sune Urth i 2017, og blev snart fyldt med Black Taffel Aquavit på 65 %. Det blev tømt i 2018, fyldt øjeblikkeligt med mere akvavit og lagt i et hjørne i 2 år.

Bourbonnoter, roebrændevin og kommen har så ligget og hygget sig, og er efter 24 måneder smeltet sammen til et varmt og venligt bekendtskab.

Alle skridt i produktionen er udført med håndkraft, fra forberedelse af ingredienser til ekstraktion, destillation og pakning.

 

 

Lagerstatus: Ikke på lager

Om destilleriet

Copenhagen Distillery er Københavns eksperimenterende mikro-destilleri etableret i 2014. En kreativ spiritusproducent, hvorfra en række nyskabende produkter allerede har set dagens lys.  

Destilleriets særkende er at udvikle produkter, som er nye, kompromisløse og udfordrende. En spiritus fra Copenhagen Distillery skal altid byde på en overflod af velsmag, nydelse og overraskende elementer i perfekt forening.

Designet er udført af vores partnere i THANKYOU®; www.thankyoustudio.com

Spørgsmål til destilleriet kan sendes til info@copenhagendistillery.com